Soloudstilling i Vejle Vindmølle
Den 26. september åbner jeg min store soloudstilling i Vejle Vindmølle, inviteret af Vejle Kunstforening.
Udstillingen samler værker fra de seneste år – nye og nyere malerier, grafik og store værker på papir – og giver et bredere indblik i den verden, jeg arbejder i.
Jeg glæder mig særligt til at vise mine tre største værker til dato, hver på 3 × 2 meter: Land Of Becoming – Under The Same Sky, som blev til under mit residency på Burren College of Art i Irland i foråret 2025.
Nye værker på papir
Til udstillingen viser jeg også en række helt nye værker på papir.
De er skabt på store ark af kraftigt 300 grams papir, 78 × 106 cm, hvor jeg arbejder i mixed media med lag, spor, farve og form.
I disse værker forsøger jeg at bevare noget af det, der opstår, før hovedet når at tage over.
At lade det stå åbent.
At lade hånden arbejde.
At følge en bevægelse, en farve eller en form uden på forhånd at vide, hvor den skal ende.
Det er ofte dér, jeg oplever nerven i arbejdet – i det uafsluttede, det intuitive og i det, der får lov til at opstå undervejs.
Flere af de nye papirværker kommer snart på min hjemmeside.
Vejle Vindmølle
Udstillingen kan opleves i de særlige rammer i Vejle Vindmølle frem til 25. oktober 2026.
Alle værker på udstillingen er til salg.
Fernisering
Lørdag 26. september 2026 kl. 11.00
Vejle Vindmølle
Søndermarksvej 1
7100 Vejle
Alle er meget velkomne.
Jeg håber, du har lyst til at komme forbi og opleve værkerne i virkeligheden.



