THE ART OF BEING
Hjemme igen fra et artist residency på “Burren College of Art”, Irland – midt i det rå og smukke landskab The Burren,
også kendt som “The Flowering Desert” i det vestlige Irland, hvor jeg har tilbragt en lille måned.
Smuk natur, råt landskab.
En stilhed
Her findes sten, klipper, græs, vind, himmel og åbne vidder, og en særlig ro, der trænger ind.
Her har jeg boet og arbejdet
sammen med kunstnere fra hele verden; Canada, New Zealand, USA, Irland.
Vi har grinet, grædt, skabt, lyttet, delt liv, historier og whiskey.
10 meter lærred. Rundt om vægge, hjørner – og mig selv.
Farver, jord, fugle, træer, kalksten.
Jeg har svøbt mig i canvas.
Bygget et shelter, et hjem af ro og liv.
Et rum fyldt med energi, magi og stille glæde.
Et omsluttende vægmaleri på lærred
Jeg har malet meget og fundet noget , kommet nærmere noget…gennem vild natur, sten, fugle og havbund.
Et indre kort, rullet ud i fuld skala.
Et værk i forvandling – et sted mellem natur og drøm, rytme og tilstand.
Jeg har ligget på maven i græsset.
Lyttet til lyden af ingenting – og alt:
fugle, køer, geder.
Musik, klipper, vind, hav.
The Burren – The Flowering Desert –engang en havbund nu et åbent landskab og sted så storslået og råt,
at det fik mig i knæ.
Der er en venlighed i naturen og i menneskene.
Tillid, varme. Et ja før et nej.
I en tid hvor verden sitrer, og mørke nyheder fylder meget,
er varme samtaler og nye fællesskaber noget af det mest livgivende man kan skabe.
Jeg kan kun anbefale at rejse lidt ud, åbne dørene og møde mennesker, der minder én om, at lyset findes – og at vi kan skabe det sammen.
Det maleri, I ser, er ikke et svar – men en afsøgning.
Et kort over en rytme, en sansning, et spor gennem farver og lag.
Måske er det netop dét, jeg prøver at vise – og det, jeg tager med mig.
Tak fordi I fordi I følger med.
Og en stor tak til Burren College of Art for at skabe og holde dette rum –
og dermed give mig og så mange andre kunstnere mulighed for at arbejde, sanse, finde hinanden og skabe her.
Tak for denne tid sammen med de kunstnere jeg har mødt 

Værket vil blive rullet ud, arbejdet færdigt og udstillet i et eller flere stykker (
) i København senere på året – Mere om det senere.






























