Imens jeg skriver dette sidder jeg i en meget varm spansk lufthavn og tapsveder; en kombination af IKKE at være fan af at flyve og så varmegraderne.
Jeg venter på at blive fragtet hjem via luften efter 2 ugers residence i Spanien, på Fundacion Valparaiso i Mojacar /Andalusien, som jeg har modtaget af Beckett Fonden.
Billedkunst møder poesi, musik og litteratur skabt af folk fra Frankrig, Spanien og USA er samlet her i 2 uger.
I 14 dage har jeg arbejdet, malet, skrevet, gået ture og forsøgt at indfange så meget inspiration og kultur som muligt. Det har været en brandvarm oplevelse, med min 30 grader i skyggen dagligt, uden aircon og med 4 km (til fods) til havet.
Fundacion Valparaiso ligger smukt for foden af et bjerg i et tørt, men frodigt område, omgivet af oliventræer, mandeltræer, citrus- og figentræer. Blomstrende buske og træer, hvor kun lyden af fuglekvidder, trin i den tørre grusede jord og æslets insisterende kalden 1 km væk, kan høres.
I dette øjeblik er det meget svært for mig at at sætte ord på, hvad dette ophold har medbragt, men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ved, at det har været en af de bedste oplevelser i mit liv. Jeg ved, at jeg har mødt mennesker, knyttet bånd, fået venner, som jeg vil se igen.
Jeg ved også, at jeg ikke er færdig med Andalusien. Jeg har været her før, og føler endnu engang at jeg må tilbage til dette vidunderlige sted igen.
Jeg glæder mig til at forstå og fordøje al den inspiration og nye oplevelser og dernæst at kunne udtrykke noget igennem det hele.
Da jeg tog hjemmefra havde jeg forberedt mig på det projekt jeg skulle arbejde med:
Jeg er en samler, jeg gemmer ting, nogengange for mange ting, nogengange de rigtige ting andre gange slet ikke…MEN I en skokasse har jeg gemt en masse gamle håndskrevede kærestebreve, ja håndskrevede; en pen i hånden som møder et rigtigt stykke papir måske endda med frimærke, sådan for real…kærestebreve, som jeg har modtaget igennem tiden.
Jeg har ikke læst dem i årevis, men gik dem igennem og blev meget grebet og rørt over nærværet, ord og betydninger i forhold til den tid, der er gået og alle de minder der lå og ligger i dem. Meget livsbekræftende. Jeg blev ramt af ordenes vægt og fylde samt de håndskrevne rigtige breve og det fik mig på sporet af at ville arbejde med dem, arbejde med kærlighed og relationer i både linoleum/grafik og maleri.
Malerierne på de store ark papir blev mere eller mindre færdige. Nu glæder jeg mig til at se den i Danmark (de er pakket og forhåbentlig på vej med UPS). De bliver tilgængelige inden for en uges tid.
Af forskellige årsager bla pga varmen og materialernes reaktion på varmen, og en trykpresse, der ikke helt var tip top, gik det ikke helt som forventet, men til gengæld oplevede jeg at hele opholdet og mit projekt gik op i en højere enhed.
Alle 14 dage både på det indre og ydre plan, i oplevelser, nye mennesker og placering kom til at handle om kærlighed og relationer på en overraskende måde, og derfor blev opholdet en forstærkning om at arbejde med kærlighed og relationer.
Jeg er taknemmelig og rørt over at fået sådan en livsbekræftende mulighed og “gave” , som pludselig ikke udelukkende blev en intellektuel – og praktisk øvelse, hvor jeg skulle bruge tiden på arbejde og fordybelse i dette, men opholdet har givet så meget mere ift relationer indsigt og perspektiver i livet, som dermed i bund og grund har oversteget mine tanker og idé om opholdet på et meget større og vigtigere plan end forventet.
Hvis I orker er her stemninger indfanget i rigtig mange fotos:-)
Tusind tak til jer alle for at være en del af denne fine rejse sammen: Nerea Pallares @EstherRamón @Sampearson @chelíe @GaryBrewer Aline Mare
Og tusind tak for opholdet til Beckett Fonden og Fundacion Valparaiso og Directora Marie Clare Gonzalez
